Karrebæk, den 18. febr. 2004
Grundejerforeningen Højbogård
Hjarnøvej 26
4700 Næstved
Vedr. Generalforsamlingen 2004
I henhold til
vandforsyningslovens krav om offentliggørelse af vandanalyser havde Højboparkens
Vandværk I/S indrykket en annonce i lokalavisen hvor man oplyser om indhold af
jern, mangan, flourid og om hårdhed; men det mest interessante er klorid, som
er en indikator for hvor meget Natriumklorid, det vil sige Salt, der er i vort
drikkevand. Det hedder i annoncen: "Indholdet at klorid (salt) overholder
grænseværdien indtil 31. 12. 03., men vil overskride ny grænseværdi en
anelse, Klorid-værdien holdes under observation.'` Udtrykket "en
anelse" er en information der må tages med et gran salt. Den gældende
grænseværdi er ikke oplyst i annoncen. Den er 250 mgl. for klorid, vejledende
værdi er omkring 50 mg/l. Det har ikke været muligt for Højboparkens Vandværk
at overholde den nuværende lovlige grænseværdi de sidste fem år,
Kloridindholdet var i 2003 = 263 mg/l, 12002 = 274 mg/l og i 1999 = 286 mg/l.
Det er formentlig derfor at myndighederne har sat vandværket under observation
(1). På den baggrund må det forudses at en ny boring eller anden
forsyningskilde må tilvejebringes i meget nær fremtid. Et sådant arrangement
bliver yderst bekosteligt og det er til dette formål vi mener at vandværket ønsker
vor solidaritet. Som udgangspunkt ønsker vi ikke at deltage i sådant et fællesskab,
som vedtaget ved afstemning på Generalforsamling i 1999, i det mindste ikke
uden at være informeret ganske nøje om rækkevidden af det økonomiske ansvar
og øvrige forhold i forbindelse hermed.
Såfremt nogen af Jer har
bemærket at kaffemaskiner, el- kogekander, Metro vandvarmere etc. har en kort
levetid her i området, samt at vandet smager salt, har man forklaringen i ovennævnte.
(1) Citat fra:
"Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (side 10 af 83)
``En tilladelse til fortsat anvendelse af vand med en højere tilladelig værdi
kan eventuelt meddeles på vilkår, enten at udviklingen holdes under
observation, eller at der over en passende årrække søges etableret en anden
vandforsyning.
Tilladelser til at anvende
drikkevand med forhøjede kravværdier kan kun meddeles midlertidigt og skal
indberettes til Miljøstyrelsen (afsnit 9. 3 og 9.5).Citat slut.
Derfor foreslår vi
bestyrelsen at få klarlagt alt om fremtidig vandforsyning samt at informere
alle grundejere i foreningen herom. Vi mener at denne henvendelse er fremsendt så
betids at et resultat kan meddeles på Generalforsamlingen i april. Ligeledes
henstilles det til bestyrelsen at gøre medlemmerne bekendt med indholdet af
dette brev.
Venlig hilsen
Birte Andreasen, Karlsvej
214
Bent Nielsen Karlsvej 223
Birgit Christiansen,
Karlsvej 238