Nielsen & Risager A/S
Rådgivende Ingeniører
Grundejerforeningen Højbogård Dato: 06. oktober 2004
v/formand Svend Springer Ref. : SN/as
Hjarnøvej 26 Sag nr.: 1798
4700 Næstved
Vedr.: Vængerne Karlsvej 214-221 og
222-229
I henhold til aftale er der forelagt vurdering af mulighederne for at udlægge fast belægning (asfalt) på de 2 vænger.
Der er foretaget visuel bedømmelse af vejene, herunder foretaget 6 prøvegravninger på hvert vænge. Kørebanearealerne er udlagt i ca. 3,00 m bredde og befæstet med fra 5 til 20 cm ubundne bærelag bestående af en blanding af naturstabil, mekanisk stabilt grus og bitu-stabilt. Bærerlaget er udlagt på råjorden der vurderes som let siltet ler.
Fast belægning kan etableres på flere måder, eksempelvis kan vælges at udføre opbygning i henhold til Vejdirektoratets typekatalog, let trafik:
2 cm pulverasfalt
5
cm grusasfaltbeton
15 cm stabilt grus
min. 30 cm frostsikre materialer (bundgrus)
Det forudsættes at det nuværende bærerlag afrømmes og genudlægges efter etablering af bundgruslaget.
Skitsemæssigt
overslag
Afgravning og bortkørsel af råjord 180 m3 á kr. 250,- = kr. 45.000,00
Dræn 200 m3 á kr. 100,- = kr. 20.000,00
Bundgrus t = 30 cm 600 m2 á kr. 45,-= kr. 27.000,00
Stabilt grus, genbrug 600 m2 á kr. 25,-= kr. 15.000,00
Grusasfaltbeton t = 5 cm 600 m2 á kr. 110,-= kr. 66.000,00
Pulverasfalt 600 m2 á kr. 60,-= kr. 36.000,00
kr. 209.000,00
Uforudseelige udgifter anslået 10 % ~kr. 21.000,00
I alt excl. moms kr. 230.000,00
+ moms 25 % kr. 57.500,00
~kr. 287.500,00
kr. 290.000,00
Anlægsetableringen kunne udstrækkes over 2 år således, at man år 1 udførte vejen til og med stabilt gruslaget og år 2 udlagde asfaltlagene. Udføres vejanlægget som beskrevet, opnås garanti fra asfaltleverandøren på asfaltbelægningens holdbarhed.
Ovennævnte udførelse vil give en holdbar vej som ikke kræver vedligeholdelse de første 12-15 år.
Alternativt kan en fast belægning etableres med udlægning af en overfladebelægning i stil med belægningen på Brentebakkevej og Karlsvej’s stamvej.
Skitsemæssigt vil udgifterne ved etablering af en dobbelt 0B beløbe sig til:
Opretning og supplering af eksisterende
grusbelægning 600 m2 á kr. 20,- = kr. 12.000,00
Udlægning af dobbelt 0B 600 m2 á kr. 70,- = kr. 42.000,00
= kr. 54.000,00
Uforudseelige
udgifter ca. 10 %
kr. 6.000,00
I alt excl. moms kr. 60.000,00
+ moms 25 % kr. 15.000,00
kr. 75.000,00
Opretning og udlægning af 0B skal udføres i en arbejdsgang.
0B-belægningen er ikke så stabil som en traditionel asfaltbelægning, idet der kan forventes at opstå frosthævninger og slaghuller etc. Opståede skader er dog relativt billige at reparerer og kan udføres således, at de næppe er synlige. Ca. hver 5-7 år er der erfaringsmæssigt behov for at udføre en fornyet overfladebehandling med et enkelt lag 0B, hvilket i dagspris overslagsmæssigt excl. moms koster ca. kr. 25,- pr. m2 eller i alt ca. 600 m2 x 25,- kr. = 15.000,-.
Med venlig hilsen
Svend
Nielsen